Skift fra Windows XP

Fra KLID wiki
Version fra 8. jul 2016, 20:02 af KS (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Vedligeholdelsen af Windows XP er udløbet. Det er tid at se på hvad man så kan gøre.

Microsoft anbefaler at opgradere til Windows 7 eller Windows 8. Det ligger vel lige for, men det kræver nok at maskinen har mindst 2 GB RAM. Mange XP-maskiner har ikke så meget RAM. Men det er muligvis ikke muligt pga manglende drivere til det gamle udstyr.

KLID vil gerne give vores bedste råd, da det er omkring 30 % af Danmarks PC-er der kører Windosw XP. Det er derfor et stort og presserende problem. KLID er en Linux og Open Source forening, så vores råd vil være noget farvet af dette.

Ved brug af Linux anbefaler vi at der først tages backup, og at Linux installeres ved siden af Windows (dual boot). Man kan så enten starte Windows eller Linux. I linux kan man så fx benytte Windows-emuleringsprogrammet Wine, som kan køre mange Windows-programmer. På den måde kan du faktisk benytte særlige Windows-programmer, som ikke findes i Linux. Men for sikkerhedens og hurtighedens skyld anbefaler vi at benytte Linux-versionerne af programmerne.

Windows i nyere versioner kræver mindst 2 GB RAM for at køre rimeligt. Det kan derfor være at du skal købe ekstra RAM samtidigt med at du køber en opdateret Windows. Det sted, hvor du køber opgraderingen af Windows, kan måske også undersøge om den nye version af windows overhovedet kan køre på maskinen - om der er de nødvendige drivere til at maskinen vil fungere med den nye Windows. Og du kan mod betaling nok få dem til at installere både ekstra RAM og det nye Windows-system. Eksempler på priser er måske 200 kr for at se om maskinen kan bruges med ny windows, 300 kr per GB RAM, og 6000 - 800 kr for en nyere Windows. Måske kan du få dem til at installere Linux i stedet, det kan koste måske 500 kr.

Hvis du installerer Linux, kan du måske selv gøre det, eller få en ven til at gøre det, eller betale dig fra det som nævnt ovenfor.