Softwarepatenter

Fra KLID wiki
Version fra 22. dec 2013, 15:11 af KS (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Softwarepatenter er ødelæggende for Open Source og Frit Programmel.

Open Source og Frit Programmel betyder at alle kan få de omhandlede programmer, og at programmerne må videredistribureres frit, samt at alle må videreudvikle på programmerne, og benytte programmerne til alle formål.

Overvågning er på verdensomspændende vis blevet nutidens realitet. Både erhvervslivet og private overvåges, nogen statistikker siger at omkring 20 % af dansk erhvervsliv mener de bliver eller er blevet overvåget. Overvågningen sker især af udenlandske efterretningsorganisationer, og sker både ved at der brydes ind på computerne, og at internettrafikken kopieres. Indbrud på computerne sker bl.a via bagdøre i programmerne som efterretningsorganisationerne har fået lavet. Der kan være bagdøre både i lukket programmel (uden adgang til kildetekst til programmerne) og i Frit Programmel. Ved Frit Programmel har man en chance for at finde og fjerne disse bagdøre, dette haves ikke med lukket programmel. Frit programmel er derfor på sigt den eneste sikre vej mod overvågning, og derfor altafgørende for samfundets fremtid.

Softwarepatenter forhindrer at en patenteret måde eller algoritme kan bruges i Frit Programmel. Softwarepatenter udstedes til de simpleste algoritmer i mange lande, fx er en virtuel indkøbskurv, og faneblade patenteret i USA. Efter dansk lov er der ikke mulighed for at patentere programmel som sådan, og lignende bestemmelser eksiterer i europæisk lovgivning.