Forskel mellem versioner af "Softwarepatenter"

Versionen fra 22. dec 2013, 15:41

Softwarepatenter er ødelæggende for Open Source og Frit Programmel.

Open Source og Frit Programmel betyder at alle kan få de omhandlede programmer, og at programmerne må videredistribureres frit, samt at alle må videreudvikle på programmerne, og benytte programmerne til alle formål.

Overvågning er på verdensomspændende vis blevet nutidens realitet. Både erhvervslivet og private overvåges, nogen statistikker siger at omkring 20 % af dansk erhvervsliv mener de bliver eller er blevet overvåget. Overvågningen sker især af udenlandske efterretningsorganisationer, og sker både ved at der brydes ind på computerne, og at internettrafikken kopieres. Indbrud på computerne sker bl.a via bagdøre i programmerne som efterretningsorganisationerne har fået lavet. Der kan være bagdøre både i lukket programmel (uden adgang til kildetekst til programmerne) og i Frit Programmel. Ved Frit Programmel har man en chance for at finde og fjerne disse bagdøre, dette haves ikke med lukket programmel. Frit programmel er derfor på sigt den eneste sikre vej mod overvågning, og derfor altafgørende for samfundets fremtid.

Softwarepatenter forhindrer at en patenteret måde eller algoritme kan bruges i Frit Programmel. Softwarepatenter udstedes til de simpleste algoritmer i mange lande, fx er en virtuel indkøbskurv, og faneblade patenteret i USA. Efter dansk lov er der ikke mulighed for at patentere programmel som sådan, og lignende bestemmelser eksiterer i europæisk lovgivning.

Men både i dansk og europæisk lovgivning kan man patentere programmel, der sammen med hardware udfører en ny funktion, såkaldt computer-implemented invention, eller computer-implementeret opfindelse. Dette er tiltænkt fx et vaskeprogram til en vaskemaskine, hvor vasken i gamle dage blev styret mekanisk, men nu om dage bliver styret af en lille computer. Advokaterne i patentlobbyen har så fået udvirket at alt programmel, som spiller sammen med hardware, kan patenteres. Hardware kan også bare være en computer, eller en computerdel, og dermed kan alt programmel patenteres, da alle programmer er beregnede på at blive kørt på en computer. Således er forbuddet mod patent på software som sådan fuldstændigt blevet omgået.

Det europæiske patentkontor i München (European Patent Office, EPO) har fulgt denne forvredne definition af computer-implementerede opfindelser, og godkendt omkring 50.000 computer-implementerede opfindelser. Det er dog tvivlsomt om disse patenter vil kunde holde over for national lovgivning - i en håndfuld retssager er sådanne patenter blevet afvist af bl.a. nationale domstole i England og Polen.

Med indførelse af fælleseuropæiske patenter, og en fælleseuropæisk domstol er risikoen for en videreførelse af den lovstridige praksis stor. Der er ikke ændret noget ved lovgrundlaget, så EPO og beslægtede europæiske patentkontorers praksis med lovstridige godkendelser at softwarepatenter vil med al sandsynlighed fortsætte. De dommere, der rekrutteres til de fælleseuropæiske domstole, kommer fra miljøet omkring de europæiske patentkontorer, og vil med al sandsynlighed følge den etablerede lovstridige praksis.

Derfor bør Danmark ikke tilslutte sig den nye fælleseuropæiske patentdomstol, og ejheller det fælleseuropæiske patent. Det vil være ødelæggende for dansk erhvervsliv, fordi det kan forhindre den nødvendige overgang og fremtidige brug af Open Source og Frit Programmel i erhvervslivet. Det samme kan gøres gældende for erhvervslivet i andre europæiske lande.

Et krav må også være at de cirka 50.000 godkendte patenter omkring computer-implementerede opfindelser, som for lngt størstedelen reelt er softwarepatenter, må annulleres.