Forskel mellem versioner af "Tvangsdigitalisering"

Fra KLID wiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Økonomi i tvangsdigitaliseringen)
 
(11 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Hvad kan man gøre for at undgå tvangsdigitalisering, i form af den digitale postboks?
+
Hvad kan man gøre for at blive fritaget fra tvangsdigitalisering, i form af den digitale postboks?
  
== Private ==
+
== Borgere ==
  
Borgerne kan gå på kommunens borgerservice og udfylde en blanket. Der er rigtigt mange, der gør det, fx cirka 1000 om ugen i Københavns kommune, og [http://www.version2.dk/artikel/odense-tyvstarter-med-digital-post-borgere-staar-i-koe-blive-fritaget-57054 2000  om ugen i Odense kommune]. Husk Sundheds- eller Sygesikringskortet. Man skal angive en ud af 7 grunde til at blive fritaget, fx at man ikke har en computer, eller ikke kan finde ud af det. Hvis man er usikker over for, eller ikke kan lide hele ordningen, kan man nok vælge punkt 3, "praktiske problemer med NemID". Men vil ikke blve spurgt nærmere til ens svar. Man kan blive fritaget for 2 år, eller permanent. Man skal selv møde personligt op på borgerservice.
+
Borgere kan gå på kommunens borgerservice og udfylde en blanket. Der er rigtigt mange, der gør det, fx cirka 1000 om ugen i Københavns kommune, og [http://www.version2.dk/artikel/odense-tyvstarter-med-digital-post-borgere-staar-i-koe-blive-fritaget-57054 2000  om ugen i Odense kommune]. Husk Sundheds- eller Sygesikringskortet. Man skal angive om man permanent er udrejst fra Danmark, eller der er én ud af 6 andre fritagelsesgrunde, som man påråber sig (men ikke hvilken af de 6 grunde - bare sæt et stort kryds ud for de 6 grunde), fx at man ikke har en computer, eller ikke kan finde ud af det. Hvis man er usikker over for, eller ikke kan lide hele ordningen, kan man nok tænke på "praktiske problemer med NemID". Men vil ikke blve spurgt nærmere til ens svar. Man kan blive fritaget for 2 år, eller permanent - efter kommunens afgørelse. Man skal selv møde personligt op på borgerservice.
  
Man kan også afgive en fuldmagt til en bekendt, som så skal give personligt fremmøde på borgerservice. Der er en særskilt blanket til dette. Få nogen til at hente denne blanket på borgerservice på forhånd, og så kan I evt være flere der samtidigt udfylder hver jeres blanket med fuldmagt til den I giver fuldmagten. Husk at sætte kryds ud for en årsag som følger
+
Man kan også afgive en fuldmagt til en bekendt, som så skal give personligt fremmøde på borgerservice. Der er en særskilt blanket til dette. Få nogen til at hente denne blanket på borgerservice på forhånd, eller [http://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/fd001.pdf skriv den ud fra nettet], og så kan I evt være flere der udfylder hver jeres blanket med fuldmagt til den I giver fuldmagten. Husk at sætte kryds ud for enten permanent udrejse fra Danmark, eller de 6 andre grunde.
  
 
De 7 fritagelsesgrunde er ifølge blanketten:
 
De 7 fritagelsesgrunde er ifølge blanketten:
Linje 16: Linje 16:
 
* Jeg har ikke adgang til computer i mit hjem eller opholdssted
 
* Jeg har ikke adgang til computer i mit hjem eller opholdssted
  
[https://www.aeldresagen.dk/temaer/Sider/Fritagelse-for-digital-post.aspx?visemne=1 Ældresagen har lavet vejledning] om hvad man skal gøre. Det passer desværre ikke at man ikke skal oplyse grund for fritagelsen.  
+
[https://www.aeldresagen.dk/temaer/Sider/Fritagelse-for-digital-post.aspx?visemne=1 Ældresagen har lavet vejledning] om hvad man skal gøre. Man skal sætte kryds for enten permanent udrejse fra Danmark, eller de 6 andre grunde.
  
 
Centraladministrationen med finansminister Bjarne Corydon og Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen siger at man [http://www.version2.dk/artikel/ministersvar-lyv-hvis-du-vil-fritages-digital-post-45413 ikke vil blive tjekket for svaret].
 
Centraladministrationen med finansminister Bjarne Corydon og Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen siger at man [http://www.version2.dk/artikel/ministersvar-lyv-hvis-du-vil-fritages-digital-post-45413 ikke vil blive tjekket for svaret].
 +
 
== Firmaer ==
 
== Firmaer ==
  
 
Firmaer kan også få fritagelse for at have en digital mailboks, ved at gå på kommunens borgerservice og udfylde en blanket. Der er her fritagelse i 2 år. Reglerne er her strengere, men man vil ikke blve tjekket for den begrundelse, man afgiver.
 
Firmaer kan også få fritagelse for at have en digital mailboks, ved at gå på kommunens borgerservice og udfylde en blanket. Der er her fritagelse i 2 år. Reglerne er her strengere, men man vil ikke blve tjekket for den begrundelse, man afgiver.
 +
 +
== Økonomi i tvangsdigitaliseringen ==
 +
 +
Tvangsdigitaliseringen er gennemført med den begrundelse at det offentlige vil undgå portoudgifter. Der er ikke regnet på borgernes og firmaernes ekstraudgifter. I mange tilfælde vil der være besparelser både for det offentlige og for borgerne og firmaerne med tvangsdigitaliseringen, idet det kan være nemmere og billigere for alle parter at afvikle en sag elektronisk, på samme måde som bankernes netbanker kan være en stor hjælp.
 +
 +
Men i mange tilfælde kan borgernes og firmaernes ekstraudgifter langt overstige portobesparelserne. Portobesparelserne dækker både det offentliges besparelser og borgernes og firmaernes. Men mange mennesker er ikke fortrolige med computere, for eksempel ældre eller ikke så IT-stærke mennesker, og det vil for dem koste uforholdsmæssigt meget i tid og ekstraudgifter til at anskaffe sig computer og få behandlet en sag på tilfredsstillende måde, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Også firmaer kan have uforholdsmæssigt store udgifter til at sætte sig ind en digitaliseret sagsbehandling som måske meget sjældent skal gøres, eller er meget kompliceret. Hos bankerne kan det lade sig gøre at lave bankforretninger uden at bruge netbank, og det offentlige bør som i det private erhvervsliv lade det være op til borgerne og firmaerne om de vil benytte IT eller ej. Det bør ikke være en tvungen ting. Der kan også være forskel på de enkelte sagstyper om det er hensigtsmæssigt at benytte IT; hvis det er en sag, der kun kommer op med årelange mellemrum, kan det være godt at få snakket tingene igennem med en sagsbehandler, så man véd at alle detaljerne er i orden; mens noget man gør mange gange kan være fint at blot få behandlet elektronisk.
 +
 +
Mange endda meget vidende IT-folk er meget utrygge ved de eksisterende IT-løsninger, herunder NemID. Også for dem bør det være frivilligt fra sag til sag om de skal benytte IT i deres kontakt med det offentlige.
 +
 +
Den påbudte løsning "Digital Post" ser ud til at være støtte til et unødigt privat monopol. Der findes i dag velfungerende digitale løsninger i det offentlige, bl.a. hos Skat, som har en postkasse indbygget i deres løsninger til både borgere og firmaer, som ikke koster transaktionsomkostninger per brev. Brugen af Skats løsninger vil derfor kunne betyde en væsentlig besparelse af transaktionsomkostninger for det offentlige. De fleste har også andre email-løsninger, som er velfungerende. Man kunne forestille sig en løsning, hvor borgerne og firmaerne angav en eksisterende emailadresse, som offentlig post til en borger eller et firma, givet ved et CPR- eller et CVR-nummer, kunne sendes til. Dette vil være på linje med andre offentlige ordninger, fx Nemkonto, hvor man ikke påbyder en bestemt løsning, og borgerne og firmaerne han vælge mellem en række løsninger.

Nuværende version fra 3. nov 2014, 01:52

Hvad kan man gøre for at blive fritaget fra tvangsdigitalisering, i form af den digitale postboks?

Borgere

Borgere kan gå på kommunens borgerservice og udfylde en blanket. Der er rigtigt mange, der gør det, fx cirka 1000 om ugen i Københavns kommune, og 2000 om ugen i Odense kommune. Husk Sundheds- eller Sygesikringskortet. Man skal angive om man permanent er udrejst fra Danmark, eller der er én ud af 6 andre fritagelsesgrunde, som man påråber sig (men ikke hvilken af de 6 grunde - bare sæt et stort kryds ud for de 6 grunde), fx at man ikke har en computer, eller ikke kan finde ud af det. Hvis man er usikker over for, eller ikke kan lide hele ordningen, kan man nok tænke på "praktiske problemer med NemID". Men vil ikke blve spurgt nærmere til ens svar. Man kan blive fritaget for 2 år, eller permanent - efter kommunens afgørelse. Man skal selv møde personligt op på borgerservice.

Man kan også afgive en fuldmagt til en bekendt, som så skal give personligt fremmøde på borgerservice. Der er en særskilt blanket til dette. Få nogen til at hente denne blanket på borgerservice på forhånd, eller skriv den ud fra nettet, og så kan I evt være flere der udfylder hver jeres blanket med fuldmagt til den I giver fuldmagten. Husk at sætte kryds ud for enten permanent udrejse fra Danmark, eller de 6 andre grunde.

De 7 fritagelsesgrunde er ifølge blanketten:

  • Jeg er permanent udrejst af Danmark
  • Jeg er ikke længere registreret med fast bopæl eller opholdssted i Danmark
  • Jeg har praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur (NemID)
  • jeg har en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post
  • Jeg behersker ikke dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post
  • Jeg er bosiddende i et område, hvor det ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse (min. 512 kbit/s downstreamingshastighed)
  • Jeg har ikke adgang til computer i mit hjem eller opholdssted

Ældresagen har lavet vejledning om hvad man skal gøre. Man skal sætte kryds for enten permanent udrejse fra Danmark, eller de 6 andre grunde.

Centraladministrationen med finansminister Bjarne Corydon og Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen siger at man ikke vil blive tjekket for svaret.

Firmaer

Firmaer kan også få fritagelse for at have en digital mailboks, ved at gå på kommunens borgerservice og udfylde en blanket. Der er her fritagelse i 2 år. Reglerne er her strengere, men man vil ikke blve tjekket for den begrundelse, man afgiver.

Økonomi i tvangsdigitaliseringen

Tvangsdigitaliseringen er gennemført med den begrundelse at det offentlige vil undgå portoudgifter. Der er ikke regnet på borgernes og firmaernes ekstraudgifter. I mange tilfælde vil der være besparelser både for det offentlige og for borgerne og firmaerne med tvangsdigitaliseringen, idet det kan være nemmere og billigere for alle parter at afvikle en sag elektronisk, på samme måde som bankernes netbanker kan være en stor hjælp.

Men i mange tilfælde kan borgernes og firmaernes ekstraudgifter langt overstige portobesparelserne. Portobesparelserne dækker både det offentliges besparelser og borgernes og firmaernes. Men mange mennesker er ikke fortrolige med computere, for eksempel ældre eller ikke så IT-stærke mennesker, og det vil for dem koste uforholdsmæssigt meget i tid og ekstraudgifter til at anskaffe sig computer og få behandlet en sag på tilfredsstillende måde, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Også firmaer kan have uforholdsmæssigt store udgifter til at sætte sig ind en digitaliseret sagsbehandling som måske meget sjældent skal gøres, eller er meget kompliceret. Hos bankerne kan det lade sig gøre at lave bankforretninger uden at bruge netbank, og det offentlige bør som i det private erhvervsliv lade det være op til borgerne og firmaerne om de vil benytte IT eller ej. Det bør ikke være en tvungen ting. Der kan også være forskel på de enkelte sagstyper om det er hensigtsmæssigt at benytte IT; hvis det er en sag, der kun kommer op med årelange mellemrum, kan det være godt at få snakket tingene igennem med en sagsbehandler, så man véd at alle detaljerne er i orden; mens noget man gør mange gange kan være fint at blot få behandlet elektronisk.

Mange endda meget vidende IT-folk er meget utrygge ved de eksisterende IT-løsninger, herunder NemID. Også for dem bør det være frivilligt fra sag til sag om de skal benytte IT i deres kontakt med det offentlige.

Den påbudte løsning "Digital Post" ser ud til at være støtte til et unødigt privat monopol. Der findes i dag velfungerende digitale løsninger i det offentlige, bl.a. hos Skat, som har en postkasse indbygget i deres løsninger til både borgere og firmaer, som ikke koster transaktionsomkostninger per brev. Brugen af Skats løsninger vil derfor kunne betyde en væsentlig besparelse af transaktionsomkostninger for det offentlige. De fleste har også andre email-løsninger, som er velfungerende. Man kunne forestille sig en løsning, hvor borgerne og firmaerne angav en eksisterende emailadresse, som offentlig post til en borger eller et firma, givet ved et CPR- eller et CVR-nummer, kunne sendes til. Dette vil være på linje med andre offentlige ordninger, fx Nemkonto, hvor man ikke påbyder en bestemt løsning, og borgerne og firmaerne han vælge mellem en række løsninger.