http://wiki.klid.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=KS 2026-04-06T00:28:52Z Brugerbidrag MediaWiki 1.21.2 http://wiki.klid.dk/index.php/Anbefalinger_til_offentlige_IT-systemer 2017-10-25T18:05:07Z

<p>KS: /* Brug åbne standarder */</p> <hr /> <div>Fagforeningen Prosa og brancheforeningen KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer<br /> <br /> ==Del systemet op==<br /> De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er at dele højst må koste 5 mio kr.<br /> <br /> ==Start med de lavesthængende frugter==<br /> Ved først at lave de dele, som kan give den største effekt med mindst muligt arbejde, kan man hurtigt få noget sat i drift. Dette kan så igen medføre, at man høster erfaringer, så man bliver klogere på, hvad systemet egentlig skal kunne.<br /> <br /> ==Lav ikke en detaljeret kravspecifikation på hele systemet fra start==<br /> Dag 1 er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.<br /> <br /> ==Rammearkitekturen skal være på plads==<br /> For at kunne opdele store systemer i mindre dele er det nødvendigt at have et overblik hvad systemet overordnet skal kunne for at kunne beslutte snitfladerne mellem de forskellige dele. Det betyder ikke, at man skal kende alle detaljer, men i stedet kun den overordnede ramme.<br /> <br /> ==Vær ikke bange for at skrotte dele==<br /> Hvis hver del i sig selv er lille, så er der ingen skam i at skrotte dele, som viser sig at være fejlskud eller som bliver forældede.<br /> <br /> ==Kildekoden skal være ejet af det offentlige==<br /> Kildekode, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det køberen mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer og man undgår at være låst til én leverandør, men styrker i stedet den fri konkurrence. Det kan betyde besparelse, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør. <br /> <br /> ==Data må ikke ejes af leverandøren==<br /> Data må ikke lægges hos leverandøren på en sådan måde, at leverandøren kan kræve betaling for at få adgang til det offentliges data.<br /> <br /> ==Brug åbne standarder==<br /> Brug udvekslingsformater som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.<br /> <br /> version 2017-10-25T20:05</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Anbefalinger_til_offentlige_IT-systemer 2017-10-25T18:04:24Z

<p>KS: /* Del systemet op */</p> <hr /> <div>Fagforeningen Prosa og brancheforeningen KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer<br /> <br /> ==Del systemet op==<br /> De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er at dele højst må koste 5 mio kr.<br /> <br /> ==Start med de lavesthængende frugter==<br /> Ved først at lave de dele, som kan give den største effekt med mindst muligt arbejde, kan man hurtigt få noget sat i drift. Dette kan så igen medføre, at man høster erfaringer, så man bliver klogere på, hvad systemet egentlig skal kunne.<br /> <br /> ==Lav ikke en detaljeret kravspecifikation på hele systemet fra start==<br /> Dag 1 er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.<br /> <br /> ==Rammearkitekturen skal være på plads==<br /> For at kunne opdele store systemer i mindre dele er det nødvendigt at have et overblik hvad systemet overordnet skal kunne for at kunne beslutte snitfladerne mellem de forskellige dele. Det betyder ikke, at man skal kende alle detaljer, men i stedet kun den overordnede ramme.<br /> <br /> ==Vær ikke bange for at skrotte dele==<br /> Hvis hver del i sig selv er lille, så er der ingen skam i at skrotte dele, som viser sig at være fejlskud eller som bliver forældede.<br /> <br /> ==Kildekoden skal være ejet af det offentlige==<br /> Kildekode, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det køberen mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer og man undgår at være låst til én leverandør, men styrker i stedet den fri konkurrence. Det kan betyde besparelse, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør. <br /> <br /> ==Data må ikke ejes af leverandøren==<br /> Data må ikke lægges hos leverandøren på en sådan måde, at leverandøren kan kræve betaling for at få adgang til det offentliges data.<br /> <br /> ==Brug åbne standarder==<br /> Brug udvekslingsformater som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.<br /> <br /> version 2017-02-27T20:31</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Anbefalinger_til_offentlige_IT-systemer 2017-04-19T13:14:27Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Fagforeningen Prosa og brancheforeningen KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer<br /> <br /> ==Del systemet op==<br /> De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er at dele højst må koste 5 mio kr. Kristian Jensen har allerede været inde på tilsvarende tanker.<br /> <br /> ==Start med de lavesthængende frugter==<br /> Ved først at lave de dele, som kan give den største effekt med mindst muligt arbejde, kan man hurtigt få noget sat i drift. Dette kan så igen medføre, at man høster erfaringer, så man bliver klogere på, hvad systemet egentlig skal kunne.<br /> <br /> ==Lav ikke en detaljeret kravspecifikation på hele systemet fra start==<br /> Dag 1 er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.<br /> <br /> ==Rammearkitekturen skal være på plads==<br /> For at kunne opdele store systemer i mindre dele er det nødvendigt at have et overblik hvad systemet overordnet skal kunne for at kunne beslutte snitfladerne mellem de forskellige dele. Det betyder ikke, at man skal kende alle detaljer, men i stedet kun den overordnede ramme.<br /> <br /> ==Vær ikke bange for at skrotte dele==<br /> Hvis hver del i sig selv er lille, så er der ingen skam i at skrotte dele, som viser sig at være fejlskud eller som bliver forældede.<br /> <br /> ==Kildekoden skal være ejet af det offentlige==<br /> Kildekode, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det køberen mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer og man undgår at være låst til én leverandør, men styrker i stedet den fri konkurrence. Det kan betyde besparelse, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør. <br /> <br /> ==Data må ikke ejes af leverandøren==<br /> Data må ikke lægges hos leverandøren på en sådan måde, at leverandøren kan kræve betaling for at få adgang til det offentliges data.<br /> <br /> ==Brug åbne standarder==<br /> Brug udvekslingsformater som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.<br /> <br /> version 2017-02-27T20:31</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Anbefalinger_til_offentlige_IT-systemer 2017-04-19T13:13:27Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Fagforeningen Prosa og brancheforeningen KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer<br /> <br /> ==Del systemet op==<br /> De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er at dele højst må koste 5 mio kr. Kristian Jensen har allerede været inde på tilsvarende tanker.<br /> <br /> ==Start med de lavesthængende frugter==<br /> Ved først at lave de dele, som kan give den største effekt med mindst muligt arbejde, kan man hurtigt få noget sat i drift. Dette kan så igen medføre, at man høster erfaringer, så man bliver klogere på, hvad systemet egentlig skal kunne.<br /> <br /> ==Lav ikke en detaljeret kravspecifikation på hele systemet fra start==<br /> Dag 1 er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.<br /> <br /> ==Rammearkitekturen skal være på plads==<br /> For at kunne opdele store systemer i mindre dele er det nødvendigt at have et overblik hvad systemet overordnet skal kunne for at kunne beslutte snitfladerne mellem de forskellige dele. Det betyder ikke, at man skal kende alle detaljer, men i stedet kun den overordnede ramme.<br /> <br /> ==Vær ikke bange for at skrotte dele==<br /> Hvis hver del i sig selv er lille, så er der ingen skam i at skrotte dele, som viser sig at være fejlskud eller som bliver forældede.<br /> <br /> ==Kildekoden skal være ejet af det offentlige==<br /> Kildekode, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det køberen mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer og man undgår at være låst til én leverandør, men styrker i stedet den fri konkurrence. Det kan betyde besparelse, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør. <br /> <br /> Data må ikke ejes af leverandøren==<br /> Data må ikke lægges hos leverandøren på en sådan måde, at leverandøren kan kræve betaling for at få adgang til det offentliges data.<br /> <br /> Brug åbne standarder==<br /> Brug udvekslingsformater som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.<br /> <br /> version 2017-02-27T20:31</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Anbefalinger_til_offentlige_IT-systemer 2017-04-19T13:12:23Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Fagforeningen Prosa og brancheforeningen KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer<br /> <br /> ==Del systemet op==<br /> De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er at dele højst må koste 5 mio kr. Kristian Jensen har allerede været inde på tilsvarende tanker.<br /> <br /> · ==Start med de lavesthængende frugter==<br /> Ved først at lave de dele, som kan give den største effekt med mindst muligt arbejde, kan man hurtigt få noget sat i drift. Dette kan så igen medføre, at man høster erfaringer, så man bliver klogere på, hvad systemet egentlig skal kunne.<br /> <br /> · ==Lav ikke en detaljeret kravspecifikation på hele systemet fra start==<br /> Dag 1 er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.<br /> <br /> · ==Rammearkitekturen skal være på plads==<br /> For at kunne opdele store systemer i mindre dele er det nødvendigt at have et overblik hvad systemet overordnet skal kunne for at kunne beslutte snitfladerne mellem de forskellige dele. Det betyder ikke, at man skal kende alle detaljer, men i stedet kun den overordnede ramme.<br /> <br /> · ==Vær ikke bange for at skrotte dele==<br /> Hvis hver del i sig selv er lille, så er der ingen skam i at skrotte dele, som viser sig at være fejlskud eller som bliver forældede.<br /> <br /> · ==Kildekoden skal være ejet af det offentlige==<br /> Kildekode, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det køberen mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer og man undgår at være låst til én leverandør, men styrker i stedet den fri konkurrence. Det kan betyde besparelse, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør. <br /> <br /> · ==Data må ikke ejes af leverandøren==<br /> Data må ikke lægges hos leverandøren på en sådan måde, at leverandøren kan kræve betaling for at få adgang til det offentliges data.<br /> <br /> · ==Brug åbne standarder==<br /> Brug udvekslingsformater som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.<br /> <br /> version 2017-02-27T20:31</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Anbefalinger_til_offentlige_IT-systemer 2017-04-19T13:08:05Z

<p>KS: Oprettede siden med 'Fagforeningen Prosa og brancheforeninge KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer Del systemet op De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles o...'</p> <hr /> <div>Fagforeningen Prosa og brancheforeninge KLID har de følgende anbefalinger til offentlige IT-systemer<br /> <br /> Del systemet op<br /> De fleste IT-systemer i 100 mio kr-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er at dele højst må koste 5 mio kr. Kristian Jensen har allerede været inde på tilsvarende tanker.<br /> <br /> · Start med de lavesthængende frugter<br /> Ved først at lave de dele, som kan give den største effekt med mindst muligt arbejde, kan man hurtigt få noget sat i drift. Dette kan så igen medføre, at man høster erfaringer, så man bliver klogere på, hvad systemet egentlig skal kunne.<br /> <br /> · Lav ikke en detaljeret kravspecifikation på hele systemet fra start<br /> Dag 1 er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.<br /> <br /> · Rammearkitekturen skal være på plads<br /> For at kunne opdele store systemer i mindre dele er det nødvendigt at have et overblik hvad systemet overordnet skal kunne for at kunne beslutte snitfladerne mellem de forskellige dele. Det betyder ikke, at man skal kende alle detaljer, men i stedet kun den overordnede ramme.<br /> <br /> · Vær ikke bange for at skrotte dele<br /> Hvis hver del i sig selv er lille, så er der ingen skam i at skrotte dele, som viser sig at være fejlskud eller som bliver forældede.<br /> <br /> · Kildekoden skal være ejet af det offentlige<br /> Kildekode, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det køberen mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer og man undgår at være låst til én leverandør, men styrker i stedet den fri konkurrence. Det kan betyde besparelse, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør. <br /> <br /> · Data må ikke ejes af leverandøren<br /> Data må ikke lægges hos leverandøren på en sådan måde, at leverandøren kan kræve betaling for at få adgang til det offentliges data.<br /> <br /> · =Brug åbne standarder<br /> =Brug udvekslingsformater som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.<br /> <br /> version 2017-02-27T20:31</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki 2017-04-19T13:05:19Z

<p>KS: </p> <hr /> <div><br /> * [[KomOSS]] - Kommunernes og regionernes Open Source Software<br /> * [[Sikkerhed og overvågning]]<br /> * [[Undgå at betale for unødige Microsoft licenser]]<br /> * [[Softwarepatenter]]<br /> * [[Gratis Wi-fi i kommuner og regioner]] <br /> * [[Fibernet i kommuner og regioner]]<br /> * [[Handelsaftale mellem EU og USA]] - samt Canada - TTIP, CETA og TiSA<br /> * [[Tvangsdigitalisering]] - hvordan bliver jeg fritaget for det?<br /> * [[Skift fra Windows XP]]<br /> * [[Video med Linux]]<br /> * [[Undgå NemID]]<br /> * [[Anbefalinger til offentlige IT-systemer]]<br /> * [[Apps til Android]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> == At komme i gang ==<br /> Få en konto på denne wiki ved at sende en email til keld@keldix.com med et forslag til kontonavn, samt en lille begrundelse for hvorfor du vil have adgang til at skrive på denne wiki.<br /> <br /> <br /> Se [//meta.wikimedia.org/wiki/Help:Contents brugervejledningen] for oplysninger om brugen af wikiprogrammellet.<br /> * [//www.mediawiki.org/wiki/Manual:Configuration_settings Listen over opsætningsmuligheder]<br /> * [//www.mediawiki.org/wiki/Manual:FAQ MediaWiki ofte stillede spørgsmål]<br /> * [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/mediawiki-announce Postliste angående udgivelser af MediaWiki]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Offentlige_indk%C3%B8b 2017-02-19T19:26:53Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Offentlige indkøb er undergivet regler fra EU, i form af indkøbsdirektivet.<br /> <br /> Alle indkøb over 200.000 EUR skal gå via udbud.<br /> <br /> KLID arbejder for at der indføres en &quot;no-spy&quot; klausul efter [http://klid.dk/enkeltnyhed.php3?nyhederid=1427350013 tysk] forbillede.<br /> <br /> KLID arbejder for at Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) får bedre adgang til at byde ind på udbud, gerne efter [https://www.version2.dk/artikel/saadan-aabnede-den-engelske-stat-smaa-it-leverandoerer-og-sparede-5-milliarder-67519 britisk] forbillede.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Offentlige_indk%C3%B8b 2017-02-19T19:24:26Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Offentlige indkøb er undergivet regler fra EU, i form af indkøbsdirektivet.<br /> <br /> Alle indkøb over 200.000 EUR skal gå via udbud.<br /> <br /> KLID arbejder for at der indføres en &quot;no-spy&quot; klausul efter [tysk] forbillede.<br /> <br /> KLID arbejder for at Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) får bedre adgang til at byde ind på udbud, gerne efter [britisk] forbillede.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Offentlige_indk%C3%B8b 2017-02-19T19:23:47Z

<p>KS: Oprettede siden med 'Offentlige indkøb er undergivet regler fra EU, i form af indkøbsdirektivet. Alle indkøb over 200.000 EUR skal gå via udbud. KLID arbejder for at der indføres en &quot;no-sp...'</p> <hr /> <div>Offentlige indkøb er undergivet regler fra EU, i form af indkøbsdirektivet.<br /> Alle indkøb over 200.000 EUR skal gå via udbud.<br /> <br /> KLID arbejder for at der indføres en &quot;no-spy&quot; klausul efter [tysk] forbillede.<br /> <br /> KLID arbejder for at Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) får bedre adgang til at byde ind på udbud, gerne efter [britisk] forbillede.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KomOSS 2017-02-19T19:19:01Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Dette er sider for benyttelse af Open Source Software i kommunerne og regionerne, og også i staten.<br /> <br /> Vi har specielt fokus på LibreOffice/OpenOffice<br /> <br /> Andre systemer, som vi kigger på er Drupal og TYPO3.<br /> <br /> I samarbejdet deltager bl.a:<br /> * [http://prosa.dk Fagforeningen Prosa]<br /> * [http://klid.dk IT-brancheforeningen KLID]<br /> <br /> [[Kommissorium]] 2014<br /> <br /> [[Open Source som tema ved kommunalvalget 2013]]<br /> <br /> 1) [[Finde interesserede alliancepartnere til projektet]]<br /> <br /> 2) Oplysning om hvad Open Source er: Free Speech, not free beer; Ikke bare hugge andres arbejde fra Internettet, men også at give tilbage; Open/LibreOffices mangler og muligheder<br /> <br /> 3) Afklaring af egnede [[Licensmodeller]] (Creative Commons, Apache, GPL osv.)<br /> <br /> 4) Kortlægning af anvendelse i de enkelte [[Kommuner]] og [[Regioner]], især Open/LibreOffice<br /> <br /> 5) Læserbreve (landsdækkende og lokalaviser)<br /> <br /> 6) Spørgsmål ved vælgermøder<br /> <br /> 7) [[Spørgsmål til de enkelte kandidater]] (fx ved vælgermøder eller på gaden i valgkampen)<br /> <br /> 8) [[Succeshistorier med Open Source]]<br /> <br /> 9) [[Økonomi ved Open Source, herunder samfundsmæssige beregninger]]<br /> <br /> 10) [[Open Source lovgivning i forskellige stater]]<br /> <br /> 11) [[Offentlige indkøb]]<br /> <br /> 12) [[Relevant litteratur]]<br /> <br /> [[Interne sider for arbejdsgruppen]]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2017-01-28T13:03:47Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> De færøske banker har mulighed for ikke at bruge nemid, og fører konti i DKK. Nogen af dem har danske kundetelefonnumre. <br /> <br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]<br /> <br /> Netbanken findes som regel på engelsk, men meget materiale er kun på færøsk. Alle, som jeg har været i kontakt med, taler og skriver fejlfrit og lydefrit dansk.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Open_Source_lovgivning_i_forskellige_stater 2016-10-13T17:35:45Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er en del stater, der arbejder med at lovgive om brug af Open source<br /> <br /> Rusland https://www.version2.dk/artikel/rusland-poenser-paa-at-gaa-all-in-paa-open-source-980656<br /> Indien http://www.version2.dk/artikel/den-indiske-regeringen-vender-microsoft-ryggen-open-source-bliver-et-krav-441522<br /> EU http://www.version2.dk/artikel/europa-kommissionen-vil-oege-brugen-af-open-source-129823<br /> Frankrig http://www.computerworld.dk/art/238272/ny-fransk-lov-al-statslig-kildekode-skal-vaere-offentlig-tilgaengelig<br /> <br /> Lovgivning om Åbne standarder:<br /> <br /> Holland https://www.version2.dk/artikel/hollands-parlamentet-goer-aabne-standarder-obligatoriske-990574</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-10-13T14:06:55Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> De færøske banker har mulighed for ikke at bruge nemid, og fører konti i DKK. Nogen af dem har danske kundetelefonnumre. <br /> <br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID,<br /> men det ophører nok ved overgangen til et SDC system i efteråret 2016.<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransaktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis.<br /> Afdeling i Nørregade. 6, K.<br /> samme system (uden nemid) som ajak!</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Open_Source_lovgivning_i_forskellige_stater 2016-10-11T14:40:39Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er en del stater, der arbejder med at lovgive om brug af Open source<br /> <br /> Rusland https://www.version2.dk/artikel/rusland-poenser-paa-at-gaa-all-in-paa-open-source-980656<br /> Indien http://www.version2.dk/artikel/den-indiske-regeringen-vender-microsoft-ryggen-open-source-bliver-et-krav-441522<br /> EU http://www.version2.dk/artikel/europa-kommissionen-vil-oege-brugen-af-open-source-129823<br /> Frankrig http://www.computerworld.dk/art/238272/ny-fransk-lov-al-statslig-kildekode-skal-vaere-offentlig-tilgaengelig</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Open_Source_lovgivning_i_forskellige_stater 2016-10-07T16:34:01Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er en del stater, der arbejder med at lovgive om brug af Open source<br /> <br /> Rusland https://www.version2.dk/artikel/rusland-poenser-paa-at-gaa-all-in-paa-open-source-980656<br /> Indien http://www.version2.dk/artikel/den-indiske-regeringen-vender-microsoft-ryggen-open-source-bliver-et-krav-441522<br /> EU http://www.version2.dk/artikel/europa-kommissionen-vil-oege-brugen-af-open-source-129823</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Open_Source_lovgivning_i_forskellige_stater 2016-10-07T16:31:20Z

<p>KS: Oprettede siden med 'Der er en del stater, der arbejder med at lovgive om brug af Open source Rusland https://www.version2.dk/artikel/rusland-poenser-paa-at-gaa-all-in-paa-open-source-980656'</p> <hr /> <div>Der er en del stater, der arbejder med at lovgive om brug af Open source<br /> <br /> Rusland https://www.version2.dk/artikel/rusland-poenser-paa-at-gaa-all-in-paa-open-source-980656</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KomOSS 2016-10-07T16:29:53Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Dette er sider for benyttelse af Open Source Software i kommunerne og regionerne, og også i staten.<br /> <br /> Vi har specielt fokus på LibreOffice/OpenOffice<br /> <br /> Andre systemer, som vi kigger på er Drupal og TYPO3.<br /> <br /> I samarbejdet deltager bl.a:<br /> * [http://prosa.dk Fagforeningen Prosa]<br /> * [http://klid.dk IT-brancheforeningen KLID]<br /> <br /> [[Kommissorium]] 2014<br /> <br /> [[Open Source som tema ved kommunalvalget 2013]]<br /> <br /> 1) [[Finde interesserede alliancepartnere til projektet]]<br /> <br /> 2) Oplysning om hvad Open Source er: Free Speech, not free beer; Ikke bare hugge andres arbejde fra Internettet, men også at give tilbage; Open/LibreOffices mangler og muligheder<br /> <br /> 3) Afklaring af egnede [[Licensmodeller]] (Creative Commons, Apache, GPL osv.)<br /> <br /> 4) Kortlægning af anvendelse i de enkelte [[Kommuner]] og [[Regioner]], især Open/LibreOffice<br /> <br /> 5) Læserbreve (landsdækkende og lokalaviser)<br /> <br /> 6) Spørgsmål ved vælgermøder<br /> <br /> 7) [[Spørgsmål til de enkelte kandidater]] (fx ved vælgermøder eller på gaden i valgkampen)<br /> <br /> 8) [[Succeshistorier med Open Source]]<br /> <br /> 9) [[Økonomi ved Open Source, herunder samfundsmæssige beregninger]]<br /> <br /> 10) [[Open Source lovgivning i forskellige stater]]<br /> <br /> 11) [[Relevant litteratur]]<br /> <br /> [[Interne sider for arbejdsgruppen]]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki 2016-10-07T16:24:29Z

<p>KS: </p> <hr /> <div><br /> * [[KomOSS]] - Kommunernes og regionernes Open Source Software<br /> * [[Sikkerhed og overvågning]]<br /> * [[Undgå at betale for unødige Microsoft licenser]]<br /> * [[Softwarepatenter]]<br /> * [[Gratis Wi-fi i kommuner og regioner]] <br /> * [[Fibernet i kommuner og regioner]]<br /> * [[Handelsaftale mellem EU og USA]] - samt Canada - TTIP, CETA og TiSA<br /> * [[Tvangsdigitalisering]] - hvordan bliver jeg fritaget for det?<br /> * [[Skift fra Windows XP]]<br /> * [[Video med Linux]]<br /> * [[Undgå NemID]]<br /> * [[Apps til Android]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> == At komme i gang ==<br /> Få en konto på denne wiki ved at sende en email til keld@keldix.com med et forslag til kontonavn, samt en lille begrundelse for hvorfor du vil have adgang til at skrive på denne wiki.<br /> <br /> <br /> Se [//meta.wikimedia.org/wiki/Help:Contents brugervejledningen] for oplysninger om brugen af wikiprogrammellet.<br /> * [//www.mediawiki.org/wiki/Manual:Configuration_settings Listen over opsætningsmuligheder]<br /> * [//www.mediawiki.org/wiki/Manual:FAQ MediaWiki ofte stillede spørgsmål]<br /> * [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/mediawiki-announce Postliste angående udgivelser af MediaWiki]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-08-24T14:11:10Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> De færøske banker har mulighed for ikke at bruge nemid, og fører konti i DKK. Nogen af dem har danske kundetelefonnumre. <br /> <br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID,<br /> men det ophører nok ved overgangen til et SDC system i efteråret 2016.<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransaktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> <br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis.<br /> Afdeling i Nørregade. 6, K.<br /> samme system (uden nemid) som ajak!</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Sikkerhed_og_overv%C3%A5gning 2016-07-08T19:11:30Z

<p>KS: </p> <hr /> <div><br /> Med de nye oplysinger om massiv overvågning er der brug for en forstærket indsats omkring netsikkerhed. Vi vil i første omgang arbejde med:<br /> <br /> * [[Vejledning til private brugere]]<br /> * [[Vejledning til firmaer og organisationer]]<br /> * [[Arbejde med at gøre kryptering af email mere udbredt]]<br /> * [[Opsætning af webserver med HTTPS og flere domæner]]<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> <br /> Bl.a. USA's PATRIOT act fra 2001 giver store muligheder for overvågning.<br /> [http://www.comon.dk/art/126589/microsoft-usa-adgang-til-cloud-data-er-quot-intet-problem-quot Microsofts danske tidligere direktør Klaus Holse Andersen] har udtalt at Microsoft på linje med andre amerikanske virksomheder er forpligtet til at udlevere data til amerikanske myndigheder. Også [http://www.theregister.co.uk/2009/12/07/schmidt_on_privacy/ Googles bestyrelsesformand og tidligere direktør Eric Schmidt] siger at alle amerikanske firmaer er underlagt PATRIOT ACT, og alle data derfor kan risikere at blive udleveret til de amerikanske myndigheder.<br /> <br /> Ifølge en uddybende analyse fra advokatfirmaet Covington &amp; Burling gælder Patriot Act også for [http://www.computerworld.dk/art/204925/patriot-act-rammer-ogsaa-europaeiske-cloud-udbydere europæiske udbydere], hvis de på nogen måde har en<br /> forbindelse til USA.<br /> <br /> I 2015 er PATRIOT act blevet ophævet, og FREEDOM act er sat i stedet. Dette giver ikke nogen ændringer for folk, der ikke er statsborgere i USA.<br /> <br /> == Aktuel Dokumentation ==<br /> <br /> [[Et stærkt værn mod terror]] - Februar 2015. Den danske vej til &quot;Patriotisk Lovgivning?&quot;</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Softwarepatenter 2016-07-08T19:05:14Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Softwarepatenter er ødelæggende for Open Source og Frit Programmel.<br /> <br /> Open Source og Frit Programmel betyder at alle kan få de omhandlede programmer, og at programmerne må videredistribureres frit, samt at alle må videreudvikle på programmerne, og benytte programmerne til alle formål.<br /> <br /> Overvågning er på verdensomspændende vis blevet nutidens realitet. Både erhvervslivet og private overvåges, nogen statistikker siger at omkring 20 % af dansk erhvervsliv mener de bliver eller er blevet overvåget. Overvågningen sker især af udenlandske efterretningsorganisationer, og sker både ved at der brydes ind på computerne, og at internettrafikken kopieres. Indbrud på computerne sker bl.a via bagdøre i programmerne som efterretningsorganisationerne har fået lavet. Der kan være bagdøre både i lukket programmel (uden adgang til kildetekst til programmerne) og i Frit Programmel. Ved Frit Programmel har man en chance for at finde og fjerne disse bagdøre, dette haves ikke med lukket programmel. Frit programmel er derfor på sigt den eneste sikre vej mod overvågning, og derfor altafgørende for samfundets fremtid.<br /> <br /> Softwarepatenter forhindrer at en patenteret måde eller algoritme kan bruges i Frit Programmel. Softwarepatenter udstedes til de simpleste algoritmer i mange lande, fx er en virtuel indkøbskurv, og faneblade patenteret i USA. Efter dansk lov er der ikke mulighed for at patentere programmel som sådan, og lignende bestemmelser eksiterer i europæisk lovgivning. <br /> <br /> Men både i dansk og europæisk lovgivning kan man patentere programmel, der sammen med hardware udfører en ny funktion, såkaldt computer-implemented invention, eller computer-implementeret opfindelse. Dette er tiltænkt fx et vaskeprogram til en vaskemaskine, hvor vasken i gamle dage blev styret mekanisk, men nu om dage bliver styret af en lille computer. Advokaterne i patentlobbyen har så fået udvirket at alt programmel, som spiller sammen med hardware, kan patenteres. Hardware kan også bare være en computer, eller en computerdel, og dermed kan alt programmel patenteres, da alle programmer er beregnede på at blive kørt på en computer. Således er forbuddet mod patent på software som sådan fuldstændigt blevet omgået.<br /> <br /> Det europæiske patentkontor i München (European Patent Office, EPO) har fulgt denne forvredne definition af computer-implementerede opfindelser, og godkendt omkring 50.000 computer-implementerede opfindelser. Det er dog tvivlsomt om disse patenter vil kunde holde over for national lovgivning - i en håndfuld retssager er sådanne patenter blevet afvist af bl.a. nationale domstole i England og Polen.<br /> <br /> Med indførelse af fælleseuropæiske patenter, og en fælleseuropæisk domstol er risikoen for en videreførelse af den lovstridige praksis stor. Der er ikke ændret noget ved lovgrundlaget, så EPO og beslægtede europæiske patentkontorers praksis med lovstridige godkendelser at softwarepatenter vil med al sandsynlighed fortsætte. De dommere, der rekrutteres til de fælleseuropæiske domstole, kommer fra miljøet omkring de europæiske patentkontorer, og vil med al sandsynlighed følge den etablerede lovstridige praksis. <br /> <br /> Derfor bør Danmark ikke tilslutte sig den nye fælleseuropæiske patentdomstol, og ejheller det fælleseuropæiske patent. Det vil være ødelæggende for dansk erhvervsliv, fordi det kan forhindre den nødvendige overgang og fremtidige brug af Open Source og Frit Programmel i erhvervslivet. Det samme kan gøres gældende for erhvervslivet i andre europæiske lande.<br /> <br /> Et krav må også være at de cirka 50.000 godkendte patenter omkring computer-implementerede opfindelser, som for langt størstedelen reelt er softwarepatenter, må annulleres.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Skift_fra_Windows_XP 2016-07-08T19:02:00Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Vedligeholdelsen af Windows XP er udløbet. Det er tid at se på hvad man så kan gøre.<br /> <br /> Microsoft anbefaler at opgradere til Windows 7 eller Windows 8. Det ligger vel lige for, men det kræver nok at maskinen har mindst 2 GB RAM. Mange XP-maskiner har ikke så meget RAM. Men det er muligvis ikke muligt pga manglende drivere til det gamle udstyr.<br /> <br /> KLID vil gerne give vores bedste råd, da det er omkring 30 % af Danmarks PC-er der kører Windosw XP. Det er derfor et stort og presserende problem. KLID er en Linux og Open Source forening, så vores råd vil være noget farvet af dette.<br /> <br /> * [http://linuxin.dk/node/21241 Diskussion på linuxin.dk]<br /> <br /> * [http://www.computerworld.dk/art/230530 Artikel i Computerworld.dk]<br /> <br /> Ved brug af Linux anbefaler vi at der først tages backup, og at Linux installeres ved siden af Windows (dual boot). Man kan så enten starte Windows eller Linux. I linux kan man så fx benytte Windows-emuleringsprogrammet Wine, som kan køre mange Windows-programmer. På den måde kan du faktisk benytte særlige Windows-programmer, som ikke findes i Linux. Men for sikkerhedens og hurtighedens skyld anbefaler vi at benytte Linux-versionerne af programmerne. <br /> <br /> Windows i nyere versioner kræver mindst 2 GB RAM for at køre rimeligt. Det kan derfor være at du skal købe ekstra RAM samtidigt med at du køber en opdateret Windows. Det sted, hvor du køber opgraderingen af Windows, kan måske også undersøge om den nye version af windows overhovedet kan køre på maskinen - om der er de nødvendige drivere til at maskinen vil fungere med den nye Windows. Og du kan mod betaling nok få dem til at installere både ekstra RAM og det nye Windows-system. Eksempler på priser er måske 200 kr for at se om maskinen kan bruges med ny windows, 300 kr per GB RAM, og 6000 - 800 kr for en nyere Windows. Måske kan du få dem til at installere Linux i stedet, det kan koste måske 500 kr. <br /> <br /> Hvis du installerer Linux, kan du måske selv gøre det, eller få en ven til at gøre det, eller betale dig fra det som nævnt ovenfor.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-05-30T08:15:35Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID:<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransaktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> <br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis.<br /> Afdeling i Nørregade. 6, K.<br /> samme system (uden nemid) som ajak!<br /> <br /> De færøske banker bruger ikke nemid, men fører konti i DKK.<br /> <br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-05-03T19:58:01Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID:<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> <br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> <br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis.<br /> Afdeling i Nørregade. 6, K.<br /> samme system (uden nemid) som ajak!<br /> <br /> De færøske banker bruger ikke nemid, men fører konti i DKK.<br /> <br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-05-03T19:56:34Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID:<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> <br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> <br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis<br /> afdeling i Nørregade. 6, K<br /> samme registreringsnummer som ajak!?<br /> samme system (uden nemid) som ajak!<br /> <br /> De færøske banker bruger ikke nemid, men fører konti i DKK.<br /> <br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-05-03T19:55:37Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID:<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> <br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis<br /> afdeling i Nørregade. 6, K<br /> samme registreringsnummer som ajak!?<br /> samme system (uden nemid) som ajak!<br /> <br /> De færøske banker bruger ikke nemid, men fører konti i DKK.<br /> <br /> [http://BankNordik.fo BankNordik]<br /> [http://Eik.fo Eik Bank]<br /> [http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> [http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-05-03T19:54:41Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID:<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> <br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis<br /> afdeling i Nørregade. 6, K<br /> samme registreringsnummer som ajak!?<br /> samme system (uden nemid) som ajak!<br /> <br /> De færøske banker bruger ikke nemid, men fører konti i DKK.<br /> <br /> *[BankNordik.fo BankNordik]<br /> *[Eik.fo Eik Bank]<br /> *[http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> *[http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Undg%C3%A5_NemID 2016-05-03T19:53:45Z

<p>KS: Oprettede siden med 'Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank En række danske banker tilbyder netbank uden NemID: http://ajak.dk/ -nettransktion 0,00 kr - solgt http://f...'</p> <hr /> <div>Man kan godt undgå nemid, fx når man vil benytte en netbank<br /> <br /> En række danske banker tilbyder netbank uden NemID:<br /> <br /> http://ajak.dk/ -nettransktion 0,00 kr - solgt<br /> <br /> http://folkesparekassen.dk/ 1,50<br /> http://jak-oestervraa.dk/ 1,50<br /> <br /> <br /> <br /> samme system som ajak.dk.<br /> <br /> <br /> <br /> http://oikos.dk<br /> Netbank koster 132 kr årligt, nettransaktioner gratis<br /> afdeling i Nørregade. 6, K<br /> samme registreringsnummer som ajak!?<br /> samme system (uden nemid) som ajak!<br /> <br /> De færøske banker bruger ikke nemid, men fører konti i DKK.<br /> <br /> <br /> *[BankNordik.fo BankNordik]<br /> *[Eik.fo Eik Bank]<br /> *[http://www.ns.fo Norðoya Sparikassi]<br /> *[http://www.ss.fo Suðuroya Sparikassi]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki 2016-05-03T19:37:13Z

<p>KS: </p> <hr /> <div><br /> * [[KomOSS]] - Kommunernes og regionernes Open Source Software<br /> * [[Sikkerhed og overvågning]]<br /> * [[Undgå at betale for unødige Microsoft licenser]]<br /> * [[Softwarepatenter]]<br /> * [[Gratis Wi-fi i kommuner og regioner]] <br /> * [[Fibernet i kommuner og regioner]]<br /> * [[Handelsaftale mellem EU og USA]] - samt Canada<br /> * [[Tvangsdigitalisering]] - hvordan bliver jeg fritaget for det?<br /> * [[Skift fra Windows XP]]<br /> * [[Video med Linux]]<br /> * [[Undgå NemID]]<br /> * [[Apps til Android]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> == At komme i gang ==<br /> Få en konto på denne wiki ved at sende en email til keld@keldix.com med et forslag til kontonavn, samt en lille begrundelse for hvorfor du vil have adgang til at skrive på denne wiki.<br /> <br /> <br /> Se [//meta.wikimedia.org/wiki/Help:Contents brugervejledningen] for oplysninger om brugen af wikiprogrammellet.<br /> * [//www.mediawiki.org/wiki/Manual:Configuration_settings Listen over opsætningsmuligheder]<br /> * [//www.mediawiki.org/wiki/Manual:FAQ MediaWiki ofte stillede spørgsmål]<br /> * [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/mediawiki-announce Postliste angående udgivelser af MediaWiki]</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2016-05-03T19:12:32Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://www.cryptoguide.dk/ Cryptoguide DK] primært til Journalister, men alle kan være med. Man kan købe en bog med godt råd og vejledninger - eller booked intro-kurser til foreninger og virksomheder.<br /> * Der arrangeres også såkaldt Cryptoparties rundt omkring i Danmark. Se nærmere på webstedet [https://cryptoparty.dk/ Cryptoparty DK]. Der er også en vejledning i, hvordan man selv kan arrangere et crypto-party.<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [https://www.prosa.dk/aktuelt/alle-artikler/digitalt-selvforsvar/ Guide til digitalt selvforsvar] fra Fagforeningen Prosa<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break - På engelsk!<br /> * [http://www.privacytools.io/ værktøjer til beskyttelse af privatliv] Vejledninger på engelsk<br /> * [http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2768562/dagbog-5-jeg-fandt-ud-af-at-jeg-ville-skjules/ Politiken guide til begrænsning af overvågning]<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi [https://www.linuxmint.com/ Linux Mint|. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staterne der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookies, små filer med tekst der kan identificere dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlader unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/ for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki:Behandling_af_personlige_oplysninger 2016-05-02T11:37:36Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Erklæring om beskyttelse af privatliv<br /> <br /> KLID udleverer ikke personlige oplysninger til tredjemand. <br /> <br /> Vi benytter oplysninger om fx tilmeldinger til møder ved administration af møderne, og oplysning om tilmelding til emaillister og som medlemmer til at varetage disse formål. klid.dk bruger cookies til at opbevare tilmeldingsoplysninger hos brugeren, for at lette behandlingen ved næste tilmelding. Wikien benytter cookies til wiki-administration.<br /> <br /> Vi laver almindelig logning via Apaches web-logning og ftp- og rsync-logning samt almindelig Linux systemlogning. Vi bruger ikke Google statistikværktøjer eller lignende statistikværktøjer.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Video_med_Linux 2016-05-02T06:34:12Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Ofte virker video ikke særligt godt til Linux.<br /> Der er bl.a problemer med at se video uden at det hakker, og at spille spil.<br /> Det er som regel et spørgsmål om at video-drivere ikke er installeret per default i kernen, eller ikke sat op korrekt.<br /> Ofte virker grafikken fint på ældre maskiner mens nyere maskiner med samme familie af drivere ikke virker godt.<br /> <br /> KLID vil se hvad vi kan gøre, først ved at undersøge problemets omfang, og dernæst arbejde for at udbedre dette i de forskellige distributioner.<br /> <br /> Det kan hjælpe at køre med 16 bits farvedybde i stedet for 24 bit.<br /> <br /> Intel: det burde virke ud af boksen. <br /> <br /> flash: se efter om HW acceleration er sat. Højreklik på videoen og klik på Falsh settings, afkryds for harware accelleration.<br /> <br /> X11: se efter med 'glxinfo | grep render' at DRI er on, og at der står en driver ala &quot;MESA&quot; - se mere på <br /> http://askubuntu.com/questions/31488/how-to-test-if-my-video-card-has-3d-support<br /> <br /> Afprøv det med kommandoen glxgears - hvis det kører, er det er godt tegn.<br /> <br /> Firefox: se about:support pg about:config</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2016-04-22T14:34:50Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://www.cryptoguide.dk/ Cryptoguide DK] primært til Journalister, men alle kan være med. Man kan købe en bog med godt råd og vejledninger - eller booked intro-kurser til foreninger og virksomheder.<br /> * Der arrangeres også såkaldt Cryptoparties rundt omkring i Danmark. Se nærmere på webstedet [https://cryptoparty.dk/ Cryptoparty DK]. Der er også en vejledning i, hvordan man selv kan arrangere et crypto-party.<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [https://www.prosa.dk/aktuelt/alle-artikler/digitalt-selvforsvar/ Guide til digitalt selvforsvar] fra Fagforeningen Prosa<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break - På engelsk!<br /> * [http://www.privacytools.io/ værktøjer til beskyttelse af privatliv] Vejledninger på engelsk<br /> * [http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2768562/dagbog-5-jeg-fandt-ud-af-at-jeg-ville-skjules/ Politiken guide til begrænsning af overvågning]<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi Linux Mint. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staten der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookies, små filer med tekst der kan identificere dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlader unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/ for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Ops%C3%A6tning_af_webserver_med_HTTPS_og_flere_dom%C3%A6ner 2015-11-22T20:34:59Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Ved at kryptere kan man sikre en rimelig grad af beskyttelse mod at der lyttes med på kommunikationsforbindelsen. Det vil dog stadigt være muligt at se hvilke to maskiner (ip-numre) der taler med hinanden.<br /> <br /> Google siger at de vil give websider der bruger kryptering en bedre placering ved søgninger.<br /> <br /> Man kan sætte en webserver op til at bruge krypteret kommunikation vila HTTPS-protokollen, som blot er en HTTP-protokol over en krypteret forbindelse. Man skal køre TLS, ikke SSL version 2 eller 3, som har sikkerhedsproblemer.<br /> <br /> I Apache-serveren kan man gøre følgende: (mangler beskrivelse)<br /> <br /> Man kan sætte Apache op til at køre HTTPS med flere domæner (vhosts). Dette kan fra Apache 2.2.12 bl.a gøres med SNI - Server Name Identification, som er en udvidelse til TLS protokollen, hvor man ved oprettelsen af den krypterede forbindelse afgør hvilket domæne og dermed hvilket certifikat der benyttes.<br /> <br /> Dette kan bl.a. gøre i nyere udgaver af Debian, Ubuntu og Red Hat/Centos, men ikke Red Hat/Centos 5.<br /> <br /> Certifikatet kan enten være selvunderskrevet, hvilket genererer en advarsel fra browserne, eller opnået fra en certifikatudsteder. Der findes mange certifikatudstedere. En kommerciel udbyder er https://startssl.com, som tilbyder gratis certifikater der løber et år. Også https://cacert.org tilbyder gratis certifikater, men disse er normalt ikke i listen af rodcertifikater, og vil derfor generere en advarsel i de fleste browsere. Et kommende initiativ omkring gratis certifikater er https://letsencrypt.org/ -dette er i luften endnu til test.<br /> <br /> Afprøv om certifikat er i orden med https://www.ssllabs.com .<br /> <br /> (mangler beskrivelse)</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki:Behandling_af_personlige_oplysninger 2015-07-20T12:25:08Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>KLID udleverer ikke personlige oplysninger til tredjemand. <br /> <br /> Vi benytter oplysninger om fx tilmeldinger til møder ved administration af møderne, og oplysning om tilmelding til emaillister og som medlemmer til at varetage disse formål. klid.dk bruger cookies til at opbevare tilmeldingsoplysninger hos brugeren, for at lette behandlingen ved næste tilmelding. Wikien benytter cookies til wiki-administration.<br /> <br /> Vi laver almindelig logning via Apaches logning samt almindelig Linux systemlogning. Vi bruger ikke Google statistikværktøjer eller lignende statistikværktøjer.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2015-07-04T15:47:07Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> * [http://www.privacytools.io/ værktøjer til beskyttelse af privatliv] Vejledninger på engelsk<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi Linux Mint. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staten der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookies, små filer med tekst der kan identificere dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlader unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/ for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2015-07-04T15:44:25Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> * [https://www.privacytools.io/ værktøjer til beskyttelse af privatliv] Vejledninger på engelsk<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi Linux Mint. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staten der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookies, små filer med tekst der kan identificere dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlader unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/ for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki:Behandling_af_personlige_oplysninger 2015-07-04T15:11:21Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>KLID udleverer ikke personlige oplysninger til tredjemand. <br /> <br /> Vi benytter oplysninger om fx tilmeldinger til møder ved administration af møderne, og oplysning om tilmelding til emaillister og som medlemmer til at varetage disse formål. klid.dk bruger cookies til at opbevere tilmeldingsoplysninger hos brugeren, for at lette behandlingen ved næste tilmelding. wikien benytter cookies til wiki-administration.<br /> <br /> Vi laver almindelig logning via Apaches logning samt almindelig Linux systemlogning. Vi bruger ikke Google statistikværktøjer eller lignende statistikværktøjer.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki:Behandling_af_personlige_oplysninger 2015-07-04T15:09:13Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>KLID udleverer ikke informationer til tredjemand. <br /> <br /> Vi benytter oplysninger om fx tilmeldinger til møder ved administration af møderne, og oplysning om tilmelding til emaillister og som medlemmer til at varetage disse formål. klid.dk bruger cookies til at opbevere tilmeldingsoplysninger hos brugeren, for at lette behandlingen ved næste tilmelding. wikien benytter cookies til wiki-administration.<br /> <br /> Vi laver almindelig logning via Apaches logning samt almindelig Linux systemlogning.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/KLID_wiki:Behandling_af_personlige_oplysninger 2015-07-04T15:07:20Z

<p>KS: Oprettede siden med 'KLID udleverer ikke informationer til tredjemand. Vi benytter oplysninger om fx tilmeldinger til møder ved administration af møderne, og oplysning om tilmelding til emai...'</p> <hr /> <div>KLID udleverer ikke informationer til tredjemand. <br /> <br /> Vi benytter oplysninger om fx tilmeldinger til møder ved administration af møderne, og oplysning om tilmelding til emaillister og som medlemmer til at varetage disse formål. klid.dk bruger cookies til at opbevere tilmeldingsoplysninger hos brugeren, for at lette behandlingen ved næste tilmelding. wikien benytter cookies til wiki-administration.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Sikkerhed_og_overv%C3%A5gning 2015-07-04T15:01:01Z

<p>KS: /* Baggrund */</p> <hr /> <div><br /> Med de nye oplysinger om massiv overvågning er der brug for en forstærket indsats omkring netsikkerhed. Vi vil i første omgang arbejde med:<br /> <br /> * [[Vejledning til private brugere]]<br /> * [[Vejledning til firmaer og organisationer]]<br /> * [[Arbejde med at gøre kryptering af email mere udbredt]]<br /> * [[Opsætning af webserver med HTTPS og flere domæner]]<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> <br /> Bl.a. USA's PATRIOT act fra 2001 giver store muligheder for overvågning.<br /> [http://www.comon.dk/art/126589/microsoft-usa-adgang-til-cloud-data-er-quot-intet-problem-quot Microsofts danske tidligere direktør Klaus Holse Andersen] har udtalt at Microsoft på linje med andre amerikenske virksomheder er forpligtet til at udlevere data til amerikanske myndigheder. Også [http://www.theregister.co.uk/2009/12/07/schmidt_on_privacy/ Googles bestyrelsesformand og tidligere direktør Eric Schmidt] siger at alle amerikanske firmaer er underlagt PATRIOT ACT, og alle data derfor kan risikere at blive udleveret til de amerikanske myndigheder.<br /> <br /> Ifølge en uddybende analyse fra advokatfirmaet Covington &amp; Burling gælder Patriot Act også for [http://www.computerworld.dk/art/204925/patriot-act-rammer-ogsaa-europaeiske-cloud-udbydere europæiske udbydere], hvis de på nogen måde har en<br /> forbindelse til USA.<br /> <br /> I 2015 er PATRIOT act blevet ophævet, og FREEDOM act er sat i stedet. Dette giver ikke nogen ændringer for folk, der ikke er statsborgere i USA.<br /> <br /> == Aktuel Dokumentation ==<br /> <br /> [[Et stærkt værn mod terror]] - Februar 2015. Den danske vej til &quot;Patriotisk Lovgivning?&quot;</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2015-06-10T00:55:20Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi Linux Mint. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staten der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookies, små filer med tekst der kan identificere dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlader unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/ for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2015-05-12T22:28:52Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi Linux Mint. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staten der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookis, små filer med tekst der identificerer dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlaeder unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/ for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Vejledning_til_private_brugere 2015-05-12T22:27:52Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Der er vejledninger til at beskytte sig bl.a. på følgende sider<br /> <br /> * [http://prism-break.org/ En række værktøjer til at undgå overvågning] prism-break<br /> * [http://digital-identitet.dk/guide-til-digitalt-selvforsvar-1/?lang=da Guide til digitalt selvforsvar] fra bloggeren Pernille Tranberg<br /> * [http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711 Hvordan holder man noget hemmeligt ?] Bloggeren Poul-Henning Kamps bud på forholdsregler<br /> <br /> En idé er at prøve disse forslag igennem og se hvad der kan virke for almindelige brugere<br /> <br /> Det er svært at få en fuldstændig rådgivning til private brugere, vi er ikke klar endnu med noget der er en hel vejledning. men elementer er:<br /> <br /> * Man skal væk fra Microsoft og Apple. Disse firmaer har indgået aftaler med myndigheder i USA om at indbygge bagdøre i deres produkter. Dvs. de amerikanske myndigheder har direkte adgang til dit system. Har man stationære eller bærbare computere med MS Windows eller Apple Mac OS X, kan man påbegynde et skift væk ved at installere Linux som et system ved siden af Windows eller Mac OS, en såkaldt &quot;dual boot&quot; løsning. Dvs. du kan køre med dit vante system, når du har brug for det, og du kan køre med Linux når du ikke har brug for dine gamle programmer. Der er en række open source programmer som kan bruges som erstatning for programmer til Windows, her er en [http://www.klid.dk/windows-linux.html oversigt]<br /> <br /> * Der er en mængde Linux-distributioner, foreløbigt anbefaler vi Linux Mint. som er meget udbredt og ganske brugervenlig. En Linux-distribution, som har særligt fokus på IT-sikkerhed er Tails - https://tails.boum.org/<br /> <br /> * Det er ikke kun staten der overvåger dig. Mange store firmaer som Google og Facebook gør det samme, for simpelthen at sælge annoncer. De sporer din identitet via cookis, små filer med tekst der identificerer dig ganske præcist. Også dine indstillinger efterlaeder unik information til at vise hvem du er. Brug evt. https://panopticlick.eff.org/index.php?action=log&amp;js=yes for at se hvor unikke dine indstillinger er.</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Video_med_Linux 2015-05-03T23:17:16Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Ofte virker video ikke særligt godt til Linux.<br /> Der er bl.a problemer med at se video uden at det hakker, og at spille spil.<br /> Det er som regel et spørgsmål om at video-drivere ikke er installeret per default i kernen, eller ikke sat op korrekt.<br /> Ofte virker grafikken fint på ældre maskiner mens nyere maskiner med samme familie af drivere ikke virker godt.<br /> <br /> KLID vil se hvad vi kan gøre, først ved at undersøge problemets omfang, og dernæst arbejde for at udbedre dette i de forskellige distributioner.<br /> <br /> Intel: det burde virke ud af boksen. <br /> <br /> flash: se efter om HW acceleration er sat. Højreklik på videoen og klik på Falsh settings, afkryds for harware accelleration.<br /> <br /> X11: se efter med 'glxinfo | grep render' at DRI er on, og at der står en driver ala &quot;MESA&quot; - se mere på <br /> http://askubuntu.com/questions/31488/how-to-test-if-my-video-card-has-3d-support<br /> <br /> Afprøv det med kommandoen glxgears - hvis det kører, er det er godt tegn.<br /> <br /> Firefox: se about:support pg about:config</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Ops%C3%A6tning_af_webserver_med_HTTPS_og_flere_dom%C3%A6ner 2015-05-02T23:14:56Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Ved at kryptere kan man sikre en rimelig grad af beskyttelse mod at der lyttes med på kommunikationsforbindelsen. Det vil dog stadigt være muligt at se hvilke to maskiner (ip-numre) der taler med hinanden.<br /> <br /> Google siger at de vil give websider der bruger kryptering en bedre placering ved søgninger.<br /> <br /> Man kan sætte en webserver op til at bruge krypteret kommunikation vila HTTPS-protokollen, som blot er en HTTP-protokol over en krypteret forbindelse. Man skal køre TLS, ikke SSL version 2 eller 3, som har sikkerhedsproblemer.<br /> <br /> I Apache-serveren kan man gøre følgende: (mangler beskrivelse)<br /> <br /> Man kan sætte Apache op til at køre HTTPS med flere domæner (vhosts). Dette kan fra Apache 2.2.12 bl.a gøres med SNI - Server Name Identification, som er en udvidelse til TLS protokollen, hvor man ved oprettelsen af den krypterede forbindelse afgør hvilket domæne og dermed hvilket certifikat der benyttes.<br /> <br /> Dette kan bl.a. gøre i nyere udgaver af Debian, Ubuntu og Red Hat/Centos, men ikke Red Hat/Centos 5.<br /> <br /> Certifikatet kan enten være selvunderskrevet, hvilket genererer en advarsel fra browserne, eller opnået fra en certifikatudsteder. Der findes mange certifikatudstedere. En kommerciel udbyder er https://startssl.com, som tilbyder gratis certifikater der løber et år. Også https://cacert.org tilbyder gratis certifikater, men disse er normalt ikke i listen af rodcertifikater, og vil derfor generere en advarsel i de fleste browsere. Et kommende initiativ omkring gratis certifikater er https://letsencrypt.org/ - men dette er ikke i luften endnu.<br /> <br /> (mangler beskrivelse)</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Ops%C3%A6tning_af_webserver_med_HTTPS_og_flere_dom%C3%A6ner 2015-05-02T23:14:39Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Ved at kryptere kan man sikre en rimelig grad af beskyttelse mod at der lyttes med på kommunikationsforbindelsen. Det vil dog stadigt være muligt at se hvilke to maskiner (ip-numre) der taler med hinanden.<br /> <br /> Google siger at de vil give websider der bruger kryptering en bedre placering ved søgninger.<br /> <br /> Man kan sætte en webserver op til at bruge krypteret kommunikation vila HTTPS-protokollen, som blot er en HTTP-protokol over en krypteret forbindelse. Man skal køre TLS, ikke SSL version 2 eller 3, som har sikkerhedsproblemer.<br /> <br /> I Apache-serveren kan man gøre følgende: (mangler beskrivelse)<br /> <br /> Man kan sætte Apache op til at køre HTTPS med flere domæner (vhosts). Dette kan fra Apache 2.2.12 bl.a gøres med SNI - Server Name Identification, som er en udvidelse til TLS protokollen, hvor man ved oprettelsen af den krypterede forbindelse afgør hvilket domæne og dermed hvilket certifikat der benyttes.<br /> <br /> Dette kan bl.a. gøre i nyere udgaver af Debian, Ubuntu og Red Hat/Centos, men ikke Red Hat/Centos 5.<br /> <br /> Certifikatet kan enten være selvunderskrevet, hvilket genererer en advarsel fra browserne, eller opnået fra en certifikatudsteder. Der findes mange certifikatudstedere. En kommerciel udbyder er https://startssl.com, som tilbyder gratis certifikater der løber et år. Også https://cacert.org tilbyder gratis certifikater, men disse er normalt ikke i listen af rodcertifikater, og vil derfor generere en advarsel i de fleste browsere. Et nommende initiativ omkring gratis certifikater er https://letsencrypt.org/ - men dette er ikke i luften endnu.<br /> <br /> (mangler beskrivelse)</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Ops%C3%A6tning_af_webserver_med_HTTPS_og_flere_dom%C3%A6ner 2015-05-02T23:03:11Z

<p>KS: </p> <hr /> <div>Ved at kryptere kan man sikre en rimelig grad af beskyttelse mod at der lyttes med på kommunikationsforbindelsen. Det vil dog stadigt være muligt at se hvilke to maskiner (ip-numre) der taler med hinanden.<br /> <br /> Google siger at de vil give websider der bruger kryptering en bedre placering ved søgninger.<br /> <br /> Man kan sætte en webserver op til at bruge krypteret kommunikation vila HTTPS-protokollen, som blot er en HTTP-protokol over en krypteret forbindelse. Man skal køre TLS, ikke SSL version 2 eller 3, som har sikkerhedsproblemer.<br /> <br /> I Apache-serveren kan man gøre følgende: (mangler beskrivelse)<br /> <br /> Man kan sætte Apache op til at køre HTTPS med flere domæner (vhosts). Dette kan fra Apache 2.2.12 bl.a gøres med SNI - Server Name Identification, som er en udvidelse til TLS protokollen, hvor man ved oprettelsen af den krypterede forbindelse afgør hvilket domæne og dermed hvilket certifikat der benyttes.<br /> <br /> Dette kan bl.a. gøre i nyere udgaver af Debian, Ubuntu og Red Hat/Centos, men ikke Red Hat/Centos 5.<br /> <br /> (mangler beskrivelse)</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Ops%C3%A6tning_af_webserver_med_HTTPS_og_flere_dom%C3%A6ner 2015-05-02T20:29:02Z

<p>KS: Oprettede siden med 'Ved at kryptere kan man sikre en rimelig grad af beskyttelse mod at der lyttes med på kommunikationsforbindelsen. Det vil dog stadigt være muligt at se hvilke to maskiner ...'</p> <hr /> <div>Ved at kryptere kan man sikre en rimelig grad af beskyttelse mod at der lyttes med på kommunikationsforbindelsen. Det vil dog stadigt være muligt at se hvilke to maskiner (ip-numre) der taler med hinanden.<br /> <br /> Google siger at de vil give websider der bruger kryptering en bedre placering ved søgninger.<br /> <br /> Man kan sætte en webserver op til at bruge krypteret kommunikation vila HTTPS-protokollen, som blot er en HTTP-protokol over en krypteret forbindelse. Man skal køre TLS, ikke SSL version 2 eller 3.<br /> <br /> I Apache-serveren kan man gøre følgende: (mangler beskrivelse)<br /> <br /> Man kan sætte Apache op til at køre HTTPS med flere domæner (vhosts). Dette kan bl.a gøres med SNI - Servar Name Identification, som er en udvidelse til TLS protokollen, hvor man ved oprettelsen af den krypterede forbindelse afgør hvilket domæne og dermed hvilket certifikat der benyttes.<br /> <br /> (mangler beskrivelse)</div>

KS http://wiki.klid.dk/index.php/Sikkerhed_og_overv%C3%A5gning 2015-05-02T20:04:11Z

<p>KS: </p> <hr /> <div><br /> Med de nye oplysinger om massiv overvågning er der brug for en forstærket indsats omkring netsikkerhed. Vi vil i første omgang arbejde med:<br /> <br /> * [[Vejledning til private brugere]]<br /> * [[Vejledning til firmaer og organisationer]]<br /> * [[Arbejde med at gøre kryptering af email mere udbredt]]<br /> * [[Opsætning af webserver med HTTPS og flere domæner]]<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> <br /> Bl.a. USA's PATRIOT act fra 2001 giver store muligheder for overvågning.<br /> [http://www.comon.dk/art/126589/microsoft-usa-adgang-til-cloud-data-er-quot-intet-problem-quot Microsofts danske tidligere direktør Klaus Holse Andersen] har udtalt at Microsoft på linje med andre amerikenske virksomheder er forpligtet til at udlevere data til amerikanske myndigheder. Også [http://www.theregister.co.uk/2009/12/07/schmidt_on_privacy/ Googles bestyrelsesformand og tidligere direktør Eric Schmidt] siger at alle amerikanske firmaer er underlagt PATRIOT ACT, og alle data derfor kan risikere at blive udleveret til de amerikanske myndigheder.<br /> <br /> Ifølge en uddybende analyse fra advokatfirmaet Covington &amp; Burling gælder Patriot Act også for [http://www.computerworld.dk/art/204925/patriot-act-rammer-ogsaa-europaeiske-cloud-udbydere europæiske udbydere], hvis de på nogen måde har en<br /> forbindelse til USA.<br /> <br /> == Aktuel Dokumentation ==<br /> <br /> [[Et stærkt værn mod terror]] - Februar 2015. Den danske vej til &quot;Patriotisk Lovgivning?&quot;</div>

KS